Gran Canaria Vandsport


se mulighederne for vandsport i Gran Canaria

Gran Canaria er et sandt paradis for fans af vandsport og af alle de aktiviteter, der er forbundet med havet. De milde, i modsætning til vilde, vejrforhold hele året rundt gør Gran Canaria til den perfekte destination for dem, der er ude efter masser af sjov i havet. Vandtemperaturen svinger mellem 18ºC om vinteren og 22ºC resten af året, havneinfrastrukturen til sejlsport og de optimale hav- og vindforhold gør denne ø til det ideelle sted til at dyrke sejlsport og anden vandsport hele året rundt. Faktisk er vandsport den vigtigste fritidsaktivitet, øen har at byde på.

Sejlsport

Gran Canaria er enhver sejlers drøm, især mellem april og oktober. Du kan finde sejlsportscentre i Las Palmas, hvor det årlige Atlantic Rally for Cruisers (ARC) starter fra, og på den sydlige kyst, særligt Puerto Rico, Pasito Blanco, Arguineguin og Puerto de Mogán. I disse havne tilbyder flere skoler udstyrsudlejning og undervisning. Gran Canaria praler af at have nogle af de bedste øvelsesforhold i verden, hvor lokale sejlklubber har skabt adskillige olympiske mestre. Sæt kursen mod ethvert feriested ved havet, og du finder let en skole eller et firma, der giver dig det, du behøver til at begynde din sejloplevelse.

 

Windsurfing

Gran Canaria anses som et af de bedste steder i verden til windsurfing. Du kan windsurfe langs hele kysten fra øst til syd, men der er også utrolig gode forhold ved Playa de las Canteras i Las Palmas og ved Gáldar i den nordvestlige del. Hvis du imidlertid ønsker at se de bedste windsurfere i deres element, sæt kursen mod Pozo Isquierdo, hvor vindene kan nå hastigheder på op til 60 km/timen, og til Playa de Vargas, en af stederne for PWA Wave Classic Grand Prixet. Men hvis du er nybegynder inden for denne sport, er det bedst at holde sig til de afskærmede havne som f.eks. Puerto Rico og Puerto de Mogán.

 

Bodyboarding og surfing

Disse typer vandsport kan bedst nydes på den nordlige kyst mellem Las Palmas og Gáldar. Konstante pålandsvandvinde giver surfere de ideelle forhold og bølger, der kan blive op til 5 meter høje. Ikke underligt, at Gran Canaria er blevet kaldt det europæiske Hawaii. Der er også gode forhold på østkysten, omkring Arinaga, og sydpå mellem Playa del Inglés og Maspalomas. Hvis du ikke har lyst til at medbringe dit eget bræt, er der flere steder på Gran Canaria, hvor du kan leje det nødvendige udstyr.

 

Sportsdykning

Undervandsverdenen er virkelig fascinerende på Gran Canaria, med subtropiske fisk, skibsvrag og grotter, der repræsenterer nogle af de skønheder, du vil se på din tur derned. At finde en fuldt certificeret dykkerskole i en af større feriebyer vil ikke være et problem. De fleste af dem tilbyder begynder- og avancerede kurser til mere erfarne dykkere og udlejer også dykkerudstyr. Begyndere bør altid starte i afskærmede havne først, inden de prøver kræfter med det åbne hav. Når du dykker på Gran Canaria, bør du ikke gå glip af et besøg til havreservatet El Cabrón ud for østkysten ved Playa del Cabrón (wow-faktor 30), Pasito Blanco med dens ideelle forhold til undervandsfotografering og to skibsvrag, der kan udforskes af erfarne dykkere, eller de fascinerende dykkersteder ved La Isleta i den nordøstlige del og Sardina de Norte i den nordvestlige del af øen.

 

Dybhavsfiskeri

Hvis din interesse er storfiskeri, er dette stedet – især i løbet af den primærer sæson mellem maj og september. Men Gran Canaria giver også masser af muligheder for bundfiskeri. De største feriesteder på Gran Canaria huser adskillige firmaer, der tilbyder dybhavsfiskeri, men de bedste havne at starte fra til denne sport er Puerto de Mogán, Pasito Blanco og Puerto Rico - Puerto Rico’s 50+ verdensrekorder i dybhavsfiskeri taler for sig selv. De primære arter, der kan findes ud for kysten i disse regioner omfatter adskillige slags tunfisk og marlin, sværdfisk og ind imellem hajer.

 

Havudflugter

Ture langs kysterne, udflugter under vandet i en båd med glasbund, delfin- og hvalobservation, halvdags- og heldagsture … der er et bredt udvalg af tilbud tilgængeligt på de fleste større turiststeder, men det største udvalg finder du på steder som Puerto Rico eller Puerto de Mogán, hvor flere firmaer specialiserer sig i fritidsture væk fra kysten. Forhast dig ikke med at tage en beslutning, bliv ved med at kigge og sammenlign priser og tjenester. Du vil se, at nogle tilbyder mere til en lavere pris, men størstedelen vil give dig en service af god kvalitet.

 

Parascending, jet- og vandski

De største feriesteder i den sydlige del tilbyder parascending, jetski, vandski, speedbådsture og andre adrenalinpumpende aktiviteter. Du kan også leje de evigt populære bananbåde, vandcykler og havkajakker – den perfekte undskydning til at komme ud på vandet med dine børn.

Elverbørn legetøj